Er
Jesus eller
Satan din syndebuk?
By Robert K. Sanders
Translated into Danish by Martin Willemoes Hansen 2006
(Dette emne består af tre dele)
Er Jesus eller Satan din syndebuk?
Satan er Ellens og SDAs syndebuk.
SDA lære at Gud belønner Djævelen for hans
djævelskab.
I 37 år som medlem af Syvende Dags Adventistkirken troede jeg, at Satan var min syndebuk og at Jesus ville placere mine tilståede synder på Satans hoved og at han ville blive straffet og dø for dem - fordi Ellen G. White sagde det. Jeg begik den fejltagelse at tro på hende som min autoritet. Resultatet af at bruge hende som bibelautoritet, "det mindre lys", gav mig en falsk forståelse for min frelsers arbejde i at frelse mig. Jeg har oplevet en fantastisk velsignelse ved at lære, at Jesus er min syndebuk, og det har givet mig en større kærlighed til og beundring for Jesu soning i at redde mig. Jeg håber, du vil nyde den følgende undersøgelse.
Hvorfor en "syndebuk"?
Syndebukken er et symbol på Kristi forsoning, beskrevet ved tjenesten i helligdommen i det gamle testamente.
Da Adam og Eva syndede i Edens Have ville de have været døde i selv samme øjeblik hvis ikke Jesus havde redet dem ved at give dem en udvej. (Første Mosebog 3:15 [1992]) "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."
Gud siger til Satan, at der vil være had mellem ham og kvinden, mellem hendes og Djævelens børn. Resultatet bliver at Kristus knuser Satans hoved og at Satan hugger ud efter Kristi hæl. Opfyldelsen af denne profeti skete da Satan og hans børn, de ugudelige farisæere og Romerne skadede Jesu hæl ved at dræbe Jesus på korset. Ved verdens ende vil Jesus knuse Satans hoved ved at kaste ham i Helvedes flammer og ødelægge ham totalt.
Gud befalede ofringer af dyr for at illustrere konsekvenserne af synd. Det var for at vise at Guds lam ville blive nød til at bære deres synd og dø for at redde dem. Indtil Israel blev en nation, byggede patriarkerne altre og ofrede dyr for at sone deres synd. Efter Gud kaldte sit folk ud af Egypten, vejledte han Moses i at bygge en helligdom, så han kunne opholde sig hos dem. Moses skulle bygge helligdommen efter det forbillede der blev vist ham på bjerget (Anden Mosebog 25:40). Det er vigtigt at bemærke at dette ikke blev bygget efter alle den himmelske helligdoms detaljer. Eksempelvis har den himmelske ikke offerdyr, stænkeskåle i bronze til at præsterne kan vaske sig eller dyr der venter på at blive slagtet eller vægge beregnet til at farve dyreskind.
Forsoningsdagen
Hver dag blev der ofret dyr for Israels synder. Men én gang om året på forsoningsdagen (Yom Kippur) blev der afholdt en speciel gudstjeneste. Den blev afholdt på den tiende dag i måneden "tisjri". Ifølge vores kalender falder denne på forskellige dage i september eller tidligt i oktober. Forsoningsdagen var den eneste dag hvor ypperstepræsten gik ind i det Allerhelligste for at gøre syndofre for sig selv, sin familie og "Israels forsamling". Efter at have udført disse ofre, blev nationens synder symbolsk lagt på syndebukken som blev ledt ud i ørkenen og sluppet fri.
Før de to gedebukke blev ofret, var det påkrævet at præsten gjorde et syndoffer for sig selv. (Tredje Mosebog 16:11) "Aron skal føre sin egen syndoffertyr frem og skaffe soning for sig selv og for sit hus; han skal slagte syndoffertyren"
Efter at have fuldført sit syndoffer skulle ypperstepræsten tage to gedebukke modtaget af israelitternes menighed og kaste lod om dem. Ordet "syndebuk" eller "Azazel", alt efter hvilken bibeloversættelse du bruger, forekommer tre steder i Tredje Mosebog 16.
(Tredje Mosebog 16:8) "og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene
lod for Herren og det andet for Azazel."
(Tredje Mosebog 16:9) "Derefter skal Aron føre den buk frem, som loddet
for Herren falder på, og bringe den som syndoffer."
(Tredje Mosebog 16:10) "Den buk, som loddet for Azazel falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende den ud i ørkenen til Azazel."
(Tredje Mosebog 16:20) "Når han er færdig med at skaffe helligdommen og Åbenbaringsteltet og alteret soning, skal han føre den levende buk frem."
(Tredje Mosebog 16:21) "Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede."
(Tredje Mosebog 16:22) "Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken, og manden skal slippe den løs i ørkenen."
(Tredje Mosebog 16:26) "Den mand, som slipper bukken løs til Azazel, skal vaske sit tøj og bade sin krop i vand; derefter kan han gå ind i lejren"
Azazel-polemikken
Ordet "azazel" har skabt en del polemik blandt oversættere af Biblen, i forhold til hvem eller hvad azazel er. Nogle bibeloversættelser bruger ikke ordet azazel men i stedet syndebuk eller andre ord som vist i nedenstående udpluk fra forskellige oversættelser af Bibelen.
Azazel fra Tredje Mosebog 16:8
Septuaginta: "et lod for Herren og et lod for undslippelsen."
NKJV: "et lod for Herren og det andet lod for syndebukken."
KJV: "et lod for Herren og det andet lod for syndebukken."
The New English Bible: "et til Herren og det andet for afgrunden."
RSV: "et lod for Herren og det andet lod for syndebukken."
The Amplified Bible: "et lod for Herren og det andet lod for Azazel" (eller fjernelse).
New American (katolsk): bruger azazel.
Holy Scriptures (jødisk): bruger azazel.
Det hebræiske ord for syndebuk er ifølge Strongs: 5799. 'aza'zel, az-aw-zale'; fra H5795 og H235; afgangsgedebuk; syndebukken:--syndebuk.
Ifølge Strongs definition betyder azazel "afgangsgedebuk". Tredje Mosebog 16:8 skulle da lyde: "et lod for Herren og det andet for afgangsgedebukken". Fordi den første gedebuk kaldes "et lod for Herren" ønskede oversætterne, at det hebræiske ord azazel også skulle repræsentere en eller anden. Derfor har nogle oversættere konkluderet at azazel måtte repræsentere en ond ånd eller Satan.
Andre oversættere mente at syndebukken blev sendt til et sted i ødemarken hvor azazel, eller en ond ånd, findes.
Med Tredje Mosebog 16:10 i baghovedet, er syndebukken til for at gøre bod overfor Gud for deres synder og dermed bliver denne soning nødt til at være til Gud. Det ville være en synd at gøre bod til Satan. Satan kan hverken kan eller vil fjerne synd.
Nogle oversættere blev overbevist om at syndebukken repræsenterede Kristus. De, der troede at syndebukken repræsenterede Satan eller en ond ånd, forstod ikke at denne gedebuk var et billede på levende Kristus, der fjerner Guds folks synder. De kunne ikke se, at efter udgydelsen af blodet fra den første gedebuk, demonstrerede den anden gedebuk fjernelsen af synder. Begge gedebukke var et billede på den komplette soning. Uden blodsudgydelse kan der ikke være tilgivelse for synd. (Matthæusevangeliet 26:28) "dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse."
Bogen Hard Sayings of the Bible skriver: "De græske oversættere regnede ikke azazel for et egennavn, men forbandt det med 'a z'zel, et udsagnsord, der ikke forekommer i det Gamle Testamente. De oversatte det til "at sende væk". Dermed er den komplette betydning af det hebræiske udtryk "for at sende væk". Den latinske oversættelse har den samme betydning. Den mest fyldestgørende forklaring er at ordet 'aza'zel er sammensat af to ord, nemlig 'ez, der betyder "gedebuk", og 'azel, der betyder "at gå væk". Med nyelige fund fra Ugaritisk (sproget fra det antikke Kanaan, hvoraf hebræisk er afledt), dukker sammensatte ord hyppigere op end hvad vi havde forventet alene ud fra det hebræiske. Således blev oversættelsen "syndebuk" til... Dog mente oversætterne af King James Version oprindeligt: "gedebukken der blev ledt væk". Hard Sayings of the Bible af Walter C. Kaiser Jr. Peter H. Davids, F.F. Bruce og Manfred T. Brauch INTER VARSITY PRESS Downers Grove, Illinois.
Nogle autoriteter identificere ikke Azazel med syndebukken for syndofringen. De regner gedebukken, der bliver sendt til Azazel, for en ond ånd.
McClintock og Strong, siger: "Gedebukken der blev sendt til den onde ånd... var ikke noget offer, men snarere et vidne på, at det accepterede offer var blevet gjort". (CYC. Vol. IX, Art. Syndebuk).
Ud fra denne udtalelse acceptere de ikke at syndebukken og den onde ånd er en og den samme, ej heller at en repræsentere den anden. Fra deres synspunkt kan syndebukken selv ikke være en ond ånd. Syndebukken blev ledt ud i ødemarken for at vidne til den onde ånd om det accepterede offer der var blevet gjort. Altså retfærdiggøre Gud sit folk gennem syndebukkens soning.
To gedebukke, én forsoning
Fra Students Commentary on the Holy Scriptures: "De to gedebukke opstiller Kristu død og sejr, de udgør derved den komplette frelse. Den ene gedebuk var for Jehova, den anden for Azazel. Geden for Jehova blev slagtet og dens blod blev stænket på sonedækket og på denne måde udgjorde de soningen. Gedebukken for Azazel, hvilket er for Satan, modstanderen, blev sendt ud i ørkenen levende for at udfordre og lukke munden på anklageren og alle anklagere. Den ene Rom. III altså hver synd dækket; den anden Rom. VIII. hver anklager tiet." Students Commentary on the Holy Scriptures." Fjerde udgave, udgivet i 1932, af Thynne & Co.
Bemærk at Students Commentary siger "gedebukken for Azazel, hvilket er for Satan," ikke at gedebukken ér Azazel. Endvidere at dens formål er at lukke munden på anklageren. Ud fra dette synspunkt bliver Guds folks synder ikke overført fra syndebukken til Satan, så han kan blive straffet for dem, men i stedet bliver de et vidne om at Gud er blevet retfærdiggjort.
Der var en anden gudstjeneste, hvor to fugle var krævet for at rense en person med en smitsom sygdom. Præsten skulle tage to fugle og slagte den ene af dem, mens den anden skulle døbes i den førstes blod og frigøres (Tredje Mosebog 14:1-7). De to gudstjenester er forskellige, eksempelvis blev syndebukken ikke døbbet i blodet fra den slagtede gedebuk. Dog er der flere ligheder, eksempelvis blev den ene fugl slagtet mens den anden blev sluppet fri. Der er ingen tvivl om at den slagtede fugl repræsenterede Jesu blod, der sætter folk fri fra syndens fordømmelse ved tilgivelse. Den fugl der blev sat fri repræsenterede Jesus der fjerner synden og sætter folk fri fra døden, syndens straf.
De to gedebukke udgør en komplet forsoning lige så vel som de to fugle. Dette gøres klart i Tredje Mosebog 16:10, "Den buk, som loddet for Azazel falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende den ud i ørkenen til Azazel."
Spørgsmål og svar
- Hvis syndebukken er et symbol på Satan, som SDAérne påstår, så bliver vi stillet overfor et problem, nemlig at ypperstepræsten bekender sine synder og Guds folks synder over Satan. Husk at syndebukken er for soningen mellem Israel og Gud. Kan Guds folk gøre soning med Satan? NEJ. Vil Satan tilgive dem og fjerne deres synder? NEJ.
- Ved at placere Israels synder på gedebukken, betyder dette at Satan nu bærer deres tilståede synder og vil blive straffet for dem? NEJ. Syndebukken er kun et billede på Kristus der bære vores synder væk.
- Gedebukken blev sendt levende væk, bærende på deres tilståede synder. Kan det være et billede på Satan, som vil blive kastet i ildsøen, ved verdens ende? NEJ.
Hvis syndebukken er et billede på Satan, så ville gedebukken, i stedet for at blive sat fri, blive brændt levende ligesom Satan vil det.
- Kan syndebukken symbolisere Kristus, som bar verdens synder på korset? JA.
Den første gedebuk er et billede på Jesus der bær verdens synder og dækker dem med sit blod. Syndebukken er et billede på Kristus der fjerner synd fra sit folk.
- Opfyldt Jesus billedet på syndebukken der blev ledt ud i ødemarken?
Jesus behøvede ikke at opfylde hver eneste detalje ved gudstjenesten i helligdommen. Gedebukken der blev ledt, af en mand, ud i ødemarken, var nødvendig, for at vise at Guds folks synder blev adskilt og fjernet langt væk fra dem. Jesus behøvede ikke at opfylde billedet ved at gå ud i ødemarken ledt af en mand, ligesom gedebukken blev det. Jesus opfyldt heller ikke at der blev trukket lod om ham, for at fastslå at han skulle ofre ham selv på Golgata. Gedebukken var simpelt hen et symbol på Jesu plan om at fjerne synd og genoprette mennesket, så Gud kan acceptere ham. Dette er forsoningen.
- De to syndebukke der blev valgt til syndoffer, skulle være fejlfri (lydefri) for at sone til Gud (Tredje Mosebog 4:3,23,28,32). Vi stiller dette spørgsmål, kunne syndebukken være fejlfri hvis den var et symbol på Satan? NEJ.
Satan er langt fra fejlfri. Han er en løgner og en morder, lige fra starten. Kun en fejlfri gedebuk kunne symbolisere Kristus.
- Er der en tekst fra Bibelen der antyder at Satan bære Guds folks tilståede synder eller vil blive straffet for dem? NEJ.
Satan vil aldrig bære Guds folks tilståede synder, ej heller blive straffet for dem. Jesus tog straffen og betalte prisen for vores synder.
Det var kun Jesus der bar og fjernede vores synder
(Salmernes Bog 103:12) "så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os."
(Første Petersbrev 2:24) "på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt."
(Esajas' Bog 53:6) "Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham."
(Esajas' Bog 53:11) "Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder."
Satans straf
(Johannes' Åbenbaring 20:10) "Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder."
Djævelen vil blive pint og plaget fordi han forførte verden. Satan vil blive dømt for hans synder som han har gjort og ikke for de synder som de forførte folk har begået. Hvis jeg på en eller anden måde overbeviser dig til at synde eller forførte dig til at synde, så vil jeg blive holdt ansvarlig for at forføre dig, men du vil blive holdt ansvarlig for den synd du har begået. Det er det samme med Satan, da han fik Adam og Eva til at synde i Edens Have. Adam og Eva var ansvarlige for deres egen ulydighed og ikke for at Satan forførte dem. Dog vil Satan betale for at have forført dem, men ikke for den synd de begik. Hver en synd som en person begår vil de blive holdt ansvarlig for. Den bekendende synders synd er fjernet ved tro i vores Frelser.
Derfor er Jesus vores syndebuk
- Jesus bar vores synder på Golgata.
- Jesus døde i vores sted, døden vi fortjente.
- Jesus død på korset opfyldt symbolet på forsoningen med de to gedebukke. Der blev gjort bod på vores synd ved udgydelsen af blodet fra Herrens gedebuk og vores synd blev fjernet fra os fuldstændigt ved den levende syndebuk, Jesus.
- Ved at bære Guds folks synder, gør Jesus vores frelse til en realitet, selvom vi ikke har fortjent den.
- Satan har ingen del i at bære Guds folks synder og kan aldrig blive syndebukken.
Dem som tror at Satan er syndebukken, der bær de indløstes synder og som vil blive straffet for dem, siger dermed at Jesus død på korset ikke var tilstrækkelig til at frelse mennesket. Endvidere at Jesus har brug for Satans hjælp til at færdiggøre forsoningen for at frelse menneskeheden. Hvis det var sandt, så vil de indløste være i gæld til Satan så vel som til Jesus, i al evighed for deres frelse.
BIBELEN
(Første Petersbrev 2:24) "på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt."
Satan er Ellens og SDAs syndebuk
Fru E. G. White og Syvende-dags Adventist-kirken gør det klart og tydeligt at Satan er deres syndebuk.
af Ellen G. White.
"Endvidere ses det at syndofringen henviste til Kristus som et offer og ypperstepræsten symboliserede Kristus som forligsmand, mens syndebukken var et symbol på Satan, ophavsmanden til al synd og på hvem alle de angrendes synder til sidst vil blive pålagt. Da ypperstepræsten, i kraft af blodet fra syndofringen, fjernede synderne fra helligdommen, så placerede han dem på syndebukken. Når Kristus i kraft af hans eget blod fjerner hans folks synder fra den himmelske helligdom, ved afslutningen af hans tjeneste, så vil han placere dem på Satan, som skal bære den endelige straf ved udførselen af dommen. Syndebukken blev sendt væk til et ubeboet område, for aldrig at komme tilbage til israelitternes menighed. Ligeså vil Satan for altid være forvist fra Guds og hans folks nærvær. Endvidere vil han ophøre med at eksistere i den endelige destruktion af synd og syndere." The Great Controversy, side 422.
"På samme måde, når forsoningen i den himmelske helligdom er færdiggjort, så vil Guds folks synder, i Guds, englenes og hans folks nærvær, blive placeret på Satan; han vil blive erklæret skyldig for alt det onde han har fået dem til at gøre." The Great Controversy, side 658."
"Satan bar ikke kun vægten og straffen for hans egne synder, men også de løskøbtes synder, som var blevet lagt på ham." Early Writings, s. 294, 295.
Hvad underviser fru White om syndebukken?
- Når fru White siger: "syndebukken symboliserede Satan", så fjerner det herligheden ved Jesu tjeneste, ved at gøre Satan til syndbæreren for Guds folk.
- Når fru White vedrørende bekendte synder siger: "Han vil placere dem på Satan", så gør hun Gud til en løgner, for Gud lovede, (Esajas' Bog 43,25) "Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder." Ifølge Ellen, vil Gud ved verdens ende huske de tilgivede og glemte synder og placere dem på Satan som derefter vil ophøre med at eksistere.
- Når fru White siger, "når forsoningsarbejdet i den himmelske helligdom er færdiggjort," så siger hun at soningen på korset ikke blev færdiggjort og at Jesus bliver nødt til at færdiggøre den i den himmelske helligdom. Jesus sagde, (Johannesevangeliet 19:30) "Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden". Ligesom at forsoningen ved helligdomstjenesten i det Gamle Testamente var fuldkommen færdiggjort på forsoningsdagen, ved at fjerne Israels bekendte synder, så blev forsoningen på Golgata færdiggjort fuldstændig. Ellen White påstår at forsoningen stadigvæk er i gang. Hun siger at vi befinder os i tiden for den store forsoningsdag. Hun påstår at Jesus har været i gang med forsoningen i den himmelske helligdom i over 2000 år og hun påstår at Jesus færdiggør forsoningen når Satan bærer Guds folks synder og bliver tilintetgjort. Husk på at når kristne bekender deres synder, så gør Jesus ikke bod for at tilgive dem. Soningen er det Jesus har gjort for mennesket på Golgata og Satan vil aldrig blive en del af det.
SDAére lærer at Gud belønner
Djævelen for Hans djævelskab
Af E. S. Ballenger
Undersøgelse af Syvende-dags Adventismen
"Det vil også være for hans [Satans] egen interesse, at holde så mange som muligt fra Jesus. For synderne fra de indløste, ved Kristi blod, vil til sidst blive lagt på ophavsmanden til synd og han må bære deres straf, hvorimod dem som ikke accepterer Jesu frelse, vil blive pålagt straffen for deres egne synder." Early Writings, s. 178.
"Det ville have været meget bedre for ham [Satan] hvis han aldrig havde ledt mennesket til at synde. Men efter at have påbegyndt dette arbejde, kan vi se at han har et personligt motiv, af den aller stærkeste slags, til at få ham til at holde personer i deres synd til det allersidste; for hvis de får straffen for deres egen frelse ved Kristus, lægges der ekstra på hans akkumulerende vægt af smerte." Looking Unto Jesus, s. 271, af Uriah Smith.
"Dette sætter Gud i en position hvor han præmiere djævelskab. Hvis Djævelen er flittig og gør et godt stykke arbejde, så kun nogle få bliver frelst, så modtager han ikke en så stor straf som han ellers ville få hvis han er doven og tillader at folk bliver Kristne. Dette er at tilbyde Djævelen en belønning for succesfuldt djævelskab.